Turen er kommet til messing, og det er gørtleren Christian, der er ugens læremester. De seks andre kunsthåndværkere besøger ham i værkstedet i Kragelund lidt uden for Silkeborg. Nu skal der for alvor poleres og arbejdes med ekstra flot finish. Og kunsthåndværkerne får virkelig deres sag for med store maskiner og utilregneligt værktøj.