Familien Rank er blevet udvidet - teenageren Asta har fået en kæreste, og det er første gang for både hende og familien. Forældrene er nysgerrige, og det er heller ikke nemt at være den nye i flokken, når Astas far gerne vil have en alvorssnak. Også familien Rame har kærlighed på menuen, for hvordan taler man om sex med sin teenager - uden at det bliver akavet? Hos familien Søltoft-Nielsen føler midterbarnet Vanessa sig udenfor, og da hendes yngre søster kommer med en hård udmelding, falder Vanessas verden sammen.