Gamemaster Ibi Makienok styrer slagets gang, når kæresteparret Yannich Saxo Larsen, 22 år, og Breki Reynisson, 19 år, kæmper om 100.000 danske kroner i denne uges program af Tag pengene og løb.
Det cool kærestepar fra Kastrup har kun én time til at gemme kufferten med de 100.000 kroner, før et hold af topprofessionelle efterforskere tilbageholder dem og sætter dem i isolation. De næste 30 timer skal Yannich og Breki nu gøre alt for at holde på deres hemmelighed gennem en strøm af skrappe forhør, så pengene ikke bliver fundet og går tabt.
Spørgsmålet er bare, om de ellers så kølige drenge kan holde hovedet koldt eller om panikken breder sig som timerne går og ender med en afsløring?