Behrouz ekskæreste flytter ud og hans nye upassende roommate Klaes flytter ind. Klaes begynder at indrette lejligheden for at give den et Klaes-isk touch af feng shui (kaos).
Behrouz har besøg af sin gode ven Adam, og det gør roommaten Klaes - den rødhårede filtdukke og selvudnævnte fissekarl ualmindeligt jaloux. Klaes synes Adam er en kæmpe bøv, og er opsat på at bevise at det er ham, og ikke Adam, der er Behrouz BFF.
Efter at have set et afsnit af Kaj og Andrea, bliver Klaes helt overbevist om at han ville være en bedre skuespiller end Kaj. Derfor melder han sig til en casting. Det eneste problem er at han ikke helt passer til rollen.
For at Behrouz kan komme videre efter bruddet med sin kæreste bliver han nødt til at få "noget" ude i byen. Derfor planlægger Klaes en bytur, der med garanti skal skaffe begge fyre noget fisse.
Behrouz får besøg af sin ekskæreste. Måske kan de alligevel finde sammen igen? Dog opstår der et "lille" problem: Klaes også er hjemme.
Behrouz' nye roommate Theis er så kedelig, at Behrouz helt savner Klaes. Men det kan blive svært at lokke Klaes tilbage. Han nyder nemlig sin nye "chefede" tilværelse som hjemløs.
Behrouz skal til barnedåb hos sin ekskæreste og er opsat på at vise hende, at han er kommet videre. Det bliver dog hurtigt sværere end han havde regnet med, da Klaes også dukker op med sine helt egne liderlige planer...
Behrouz har angst for at fylde 30, men prøver at bekæmpe følelsen med en kæmpe bytur. Alle hans gamle venner er dog blevet kærestekedelige, så hans eneste "partner in crime" er Klaes, som har gjort det til hans mission at skaffe Behrouz noget fødselsdagsfisse. Men det viser sig at være noget farligere at træde ind i de voksnes rækker end Behrouz havde forestillet sig.
Det har stået lidt sløjt til med damerne for de to venner på det seneste, og Klaes har derfor tilmeldt dem scorekurset "Bol dig glad" med den selvudråbte scoreguru, Steve. Nu skal de lære at bolle igennem. Det kræver bare lige, at ens scoreguru ikke er skingrende sindssyg...
De to roomies erklærer deres kærlighed for hinanden efter en heftig bytur, hvilket får Klaes' lykkecenter til at eksplodere. Dagen efter har Behrouz imidlertid glemt alt om det og det viser sig, at Klaes kan blive betydeligt mere tøsefornærmet end man lige skulle forestille sig.
Regningerne tårner sig op hjemme i lejligheden, og Behrouz tvinger derfor Klaes til at tage et arbejde på et callcenter. Klaes viser sig, mod al forventning, at være en kæmpe chef af en sælger. Men kan Behrouz håndtere, at Klaes pludselig er mere succesfuld end ham selv?