Det danske sundhedsvæsen prioriterer, hvad skattekronerne bruges på. Skal samfundet bruge penge på, at en 91-årig kvinde får en hjerteoperation? En praktiserende læge i Sønderjylland prioriterer selv at køre ud til sine patienter, og der er travlhed på den store akut-afdeling i Nordjylland.
Der er masser af varme og kærlighed i sundhedsvæsenet. I Kolding får Käthe Hansen hjælp til at tage en svær beslutning. Er tiden inde til at hendes Alzheimersramte mand Leo skal på plejehjem? På Rigshospitalet krydser forældrene fingre for, at fire måneder gamle Williams operation går godt. Under en to timer lang operation skal han have lukket sin spalte i læben og gummen.
Sundhedsvæsenet træder også til, når sygdom ændrer vores udseende. I dag er vi på Rigshospitalet, når 15-årige Fia skal have et nyt ansigt. Hun er lam i venstre side af ansigtet og kan ikke smile. Med sin operation håber Fia på at komme til at ligne alle andre teenagere. På Regionshospitalet Viborg skal Sanne til et afgørende møde. Hun er 34 år og mor til tre børn. Nu skal hun have svar på, om begge bryster skal fjernes forebyggende. NB. Vi skal gøre opmærksom på, at der tales færøsk i i dele af programmet. Der arbejdes på at fremskaffe undertekster.
Der er pres på sundhedsvæsenets hver eneste dag, og i dette afsnit er der travlhed både på akutmodtagelsen i Esbjerg og hos hjertelægerne på Aarhus Universitetshospital. Ambulancefolkene har hastet Arne på 74 år ind på hospitalet med en blodprop i hjertet. Det kræver en øjeblikkelig ballonudvidelse, hvis han skal overleve. På Regionshospitalet Viborg skal Helle have en fedmeoperation. Hun har tidligere ejet en grillbar. Nu håber hun på at få et helt nyt liv.
Den teknologiske udvikling er en vigtig del af sundhedsvæsenet. En robotoperation i Aalborg får 56-årige Anita hurtigere på benene. Spørgsmålet er, om operationen kan fjerne al kræft i hendes underliv. På Rigshospitalet kæmper lægerne for, at Stinas krop ikke afstøder hendes nye lever. I kælderen under Aarhus Universitetshospital opererer et hold hjerteforskere på en gris for at udvikle en ny kunstig hjerteklap.
Mange danskere får en diagnose, som de må leve med resten af livet. En af dem er 45-årige Lotte, som lider af paranoid skizofreni og kan høre stemmer i form af køkkenknive, der taler til hende. I Aalborg skal 62-årige Leni igennem en hjerneoperation, der kan give svar på, om svulsten i hendes hjerne er god- eller ondartet.
Der er mange varme hænder i det danske sundhedsvæsen. Christian, der er udviklingshæmmet får ekstra omsorg, når han skal til specialtandpleje i Viborg. På H.C. Andersen Børnehospital elsker 3-årige Anton lægen Jens Jakob, og på Fejø får Ejnar på 83 år besøg af øens eneste læge.
Det danske sundhedsvæsen går nye tider i møde. I Sønderborg tester de en robot, der kan hjælpe personalet, når der er travlt, og patienterne befinder sig langt væk. På akutafdelingen i Hjørring i Nordjylland er der personalemangel, så overlæge Jørgen Ahrenkiel tager en 24-timers vagt. 28-årige Rune Sørensen er sæddonor og hjælper barnløse med at få deres største ønske opfyldt.
Seksårige Aya fra Syrien skal igennem en stor plastikkirurgisk operation for at forbedre skaderne i ansigtet og hånden efter en gaseksplosion. På Bispebjerg Akutmodtagelse tager behandlersygeplejerske Anne Mette Tarp Hansen sig kærligt af patienterne i Københavns nordvestkvarter.
Anæstesilæge René Christian Bleeg tilkaldes for at hjælpe en kræftsyg patient, der er i livsfare under en maveoperation. På Rigshospitalet skal 5-årige Nicklas opereres i ganen, så han kan få et tydeligere sprog. I Frederikshavn får Thomas et angstanfald, mens han forsøger at komme tilbage til hverdagen efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Den pensionerede fisker Thorvald skal have en dobbelt bypassoperation og en ny hjerteklap. Under operationen sættes hans hjerte i stå, og han holdes kunstigt i live. Ved akutbilen i Tappernøje rykker paramediciner Heinrich Larsen ud til en mand, der har kaldt assistance til sin 63-årige hustru, som er faldet om med et hjertestop.
Både på akutmodtagelsen i Viborg og på fødegangen på Hvidovre Hospital hersker travlhed. I Hvidovre kæmper jordemødrene for at finde personale nok til de fødende kvinder. På Aalborg Universitetshospital skal 40-årige Allan igennem sin anden hjerneoperation.
Der er nok at se til under overlæge Stefan Posths vagt på akutmodtagelsen i Odense. På Aarhus Universitetshospital skal lægerne operere 15-årige Mads i hjertet. Han lider af arytmi og besvimer ofte, fordi hans hjerte løber løbsk. Lars Buch er praktiserende læge for Christiansøs 94 beboere og skal i dag rundt på hjemmebesøg.
Der bliver løbet stærkt i det danske sundhedsvæsen. På skadestuen i Kolding har sygeplejerske Jes Haberlandt travlt med at få patienterne sendt i behandling. Presset blev for stort for den tidligere sygeplejerske Sara Laursen, der i dag arbejder som portør på Aalborg Universitetshospital. I Odense skal Demcy have opereret en tumor ud gennem det ene næsebor.
Marck skal have afgjort, om han kan beholde sin pegefinger, eller om den skal amputeres. På Rigshospitalet skal den unge cystisk fibrose-patient, Nanna, have tjekket sine lunger. Og i Allingåbro forsøger 23-årige Kasper at få hverdagen til at fungere med sygdommen Prader-Willi, som gør, at han konstant føler sig sulten.
Lailas leddegigt er skyld i, at hun sidder i kørestol. I dag skal hun til kontrol på sygehuset i Hjørring. Apoteker Anita Duedahl holder øje med medicinpriserne på Sygehus Lillebælt i Kolding. Og så skal 80-årige Viktor igennem en seks timer lang operation og have fjernet blodpropper i lungerne på Aarhus Universitetshospital.
93-årige Ingrid er hasteindlagt med et ildebefindende på akutmodtagelsen i Køge. Hun frygter, at hun ikke overlever. På fødeafdelingen i Kolding skal gravide Kate have et akut kejsersnit, fordi vandet er gået en måned for tidligt. I landsbyen Taars skal Maja til to-års-undersøgelse hos den praktiserende læge i landet, der har flest patienter.
Tiårige Dina skal til tjek på børneambulatoriet, fordi hendes epileptiske anfald i værste fald kan skade hendes hjerne. På akutafdelingen i Herning får 29-årige Carsten livreddende behandling mod et astmaanfald. I Roskilde frygter Kaj, at han snart ikke længere selv kan passe sin kone Ulla, der har demens.
Torsdag 6. oktober 2016 blev 100 kameraer sendt ud i det danske sundhedsvæsen og fulgte 100 skæbner. Mød blandt andre 23-årige Laura, der har fået amputeret sit højre ben. Hun var impliceret i en trafikulykke, der kostede 11 personer livet. I dag skal hun til genoptræning, så hun kan blive stærk nok til at gå på en benprotese. I Aalborg skal 70-årige Knud Erik igennem en livsforlængende operation hvor han skal have fjernet en metastase i hjernen. Og på Horsens skadestue kommer 20-årige Nikita ind som traumepatient efter en rideulykke.
71-årige Karen skal igennem en stor og risikabel operation på Odense Universitetshospital. Lægerne skal fjerne en stor udposning på hendes hovedpulsåre. I Nordjylland kæmper for tidligt fødte Ronja med at tage på. Hun blev født fire måneder for tidligt og vejede 690 gram. Og i Billund skal akutlægehelikopteren ud til en mand, som muligvis har fået en blodprop.
14-årige Nanna fra Amager kæmper med at vende tilbage til livet på Hammel Neurocenter. Efter et hjertestop er hun blevet alvorligt hjerneskadet. På Aarhus Universitetshospital skal 61-årige Tom Fisker igennem en større operation for at få en pacemaker, og i Herning bliver akutlægen Maren kaldt ud til en trafikulykke, hvor en 40-årig mand er rullet rundt med sin bil.
Den 41-årige familiefar Lars skal gennemgå en robotoperation på Odense Universitetshospital. Operationen kan gøre Lars fri af nervesygdommen Myastena Gravis, der gradvist nedbryder hans evne til at styre sine muskler. Et andet sted i Odense bliver ambulancebehandlerne Flemming og Peter kaldt ud til en 59-årig kvinde med vejrtrækningsproblemer og rygsmerter. Og i Grindsted i Sydjylland skal 78-årige Ella forsøge at danse med sin demente mand Leif efter flere års pause.
På Aarhus Universitetshospital skal 65-årige Per igennem en hjertetransplantation. De sidste 20 år har han haft dårligt hjerte, og nu er der endelig et donorhjerte til ham. 11-årige Silas er født med en sjælden genfejl, som gør, at hans kranie ikke vokser, som det skal. Nu skal han igennem sin 29. operation på Rigshospitalet.
På Aarhus Universitetshospital ligger 65-årige Per i koma på fjerde døgn. Han har været igennem en hjertetransplantation, og det nye donorhjerte slår ikke helt, som det skal. 57-årige Christian har igennem de sidste 20 år haft en depression. I dag skal han have elektrochok for at komme ovenpå igen.
63-årige Andrea skal have lavet nye bryster på Aalborg Universitetshospital. Hun er født som mand, men har de sidste 10 år levet som kvinde. På Herning akutafdeling er 47-årige Jakob faldet tre meter ned fra en stige, mens han satte sit hus i stand. Og på Rigshospitalet skal 6-årige Victoria, der er født med en lungesygdom, til samtale om, hvorvidt hun må starte i en almindelig folkeskole.
80-årige Søren giver en nyre til sin søn Peder på 45, der har diabetes og hvis ene nyre ikke fungerer. I Aalborg bor 7-årige Sune. Han er født med en sjælden hudsygdom, som gør, at han skifter hud 30 gange hurtigere end andre. Og på Herlev Akutmodtagelse kommer 28-årige Mathias ind med ambulance. Han har været ude for et trafikuheld.
57-årige Jan Petersen skal igennem en stor operation på Rigshospitalet. Han lider af Parkinson, og en hjerneoperation skal hjælpe ham. Der skal indopereres elektroder ind i hjernen for at stoppe rystelserne, som hans Parkinsons sygdom giver ham. Senere skal vi til Aalborg, hvor akutlægen Kasper er ude hos 18 måneder gamle Noah, som de mistænker for at have meningitis. Og på retspsykiatrisk afdeling i Middelfart kæmper 31-årige Monica med at få bugt med de stemmer, hun har hørt i over 10 år.
56-årige Anders skal have en ny kæbe på Odense Universitetshospital. Efter et længere kræftforløb smuldrede Anders' gamle kæbe på grund af strålinger. Nu håber han på, at plastikkirurgerne kan genskabe noget af hans gamle udseende. På Rigshospitalet har Felix på 20 måneder været indlagt i over tre uger. Han har akut leversvigt, og lægerne kæmper for at finde ud af, hvorfor Felix' lever ikke virker, som den skal.
Laura på to et halvt år er i gang med et forsøg på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet. Hun har en uhelbredelig tumor i hjernen, som lægerne håber, de kan få til at stoppe med at vokse. På Aalborg Universitetshospital skal 45-årige Jesper have en pacemaker efter sit tredje hjerteanfald. Og på akutmodtagelsen i Hjørring er 73-årige Orla kommet ind med ambulance efter han faldt om hos sin egen læge.
45-årige Sune fik for to år siden konstateret Alzheimers. Hans 11-årige søn Malte må nu affinde sig med en far, som gradvist bliver mere fraværende og glemmer flere og flere ting. På Aarhus Universitetshospital skal den 12-årige håndboldpige Xina have et nyt korsbånd. Og på en anden afdeling på samme hospital skal 76-årige Kaj have kogt to kræftknuder væk i lungen.
66-årige Poul Erik fik for tre måneder siden konstateret kræft i spiserøret. I dag skal han have fjernet kræftknuden på Aarhus Universitetshospital. 36-årige Joan er højgravid med sit fjerde barn. Hun skal sættes i gang på fødegangen på Esbjerg Sygehus. Og på akutmodtagelsen i Aalborg frygter 36-årige Henrik, at han har brækket sin fod, efter han trådte forkert på sit arbejde.
For to måneder siden opdagede lægerne, at 46-årige Brian har et hul i hjertet. I dag skal det lukkes på Aarhus Universitetshospital. I Aalborg skal 26-årige Filimon have forlænget sit ene ben, der er ni centimeter kortere end det andet. Og på Odense Akut møder vi Amalie på fire år, der er faldet i børnehaven. Lægerne frygter, at hun har brækket sin arm.
Jan har fået opereret elektroder ind i hjernen for at stoppe de rystelser, som hans Parkinsons sygdom giver ham. Fire måneder efter besøger TV 2 ham igen for at se, hvordan det går både ham og hans kone.