Advertisement
Home / Series / Danmark har talent / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Audition

    • December 29, 2014
    • TV 2 (DK)

    Jarl Friis-Mikkelsen, sanger TopGunn, balletdanser Cecilie Lassen og skuespiller Peter Frödin udgør det skarpe dommerpanel, der har sat jagten ind på landets største talent. Der bliver både plads til de frække, de finurlige og de helt fænomenale, når et væld af alle tænkelige typer talenter går på scenen til audition, for at vise hvad de kan. Her møder vi bl.a. Jodleren fra Studsgaard, som vil være Danmarks nye jodlekonge, Thor, der beatboxer sin mor til vanvid, Anna Grace på 10 år, som får sceneskrækken at føle, og mange flere fantastiske danskere. Værterne på 'Danmark har talent' er Felix Smith og Christopher Læssøe.

  • S01E02 Audition

    • December 30, 2014
    • TV 2 (DK)

    Talent kan være mange ting, det må dommerpanelet, Jarl Friis-Mikkelsen, Cecilie Lassen, TopGunn og Peter Frödin, sande, når auditions fortsætter, og de skal tage stilling til alt lige fra dansktop og sjip til tryllestøv og strip. Hvad skal der til for at imponere dommerne? Hvem får tårerne frem på Jarl Friis-Mikkelsens kind? Og hvad sker der, når multigøgleren Holger kaster sig ud i et nervepirrende tårnspring med livet som indsats og døden som partner? Felix Smith og Christopher Læssøe er de veloplagte værter, der sørger for, at alle deltagerne føler sig godt tilpas - selv om der er nerver på.

  • S01E03 Audition

    • January 3, 2015
    • TV 2 (DK)

    Jagten fortsætter på nationens største talent, og som altid er det umuligt at forudsige, hvad der kommer til at ske på scenen. Tv-vært Jarl Friis-Mikkelsen, balletdanser Cecilie Lassen, sanger TopGunn og skuespiller Peter Frödin udgør det kompetente dommerpanel, som hundredvis af fremmødte deltagere vil gøre deres ypperste for at imponere. Men hvem slipper gennem nåleøjet og går videre i konkurrencen? Bliver det den sønderjyske tryllekunstner Henning, som dommerne ikke kan forstå? Eller er det de to frikadelleelskende dansebrødre John og Eddy, som blæser dommerne bagover? Eller måske det syngende postbud og hans 'skizofrene dansktop'?

  • S01E04 Audition

    • January 10, 2015
    • TV 2 (DK)

    Det er blevet er blevet tid til de sidste auditions, og dagen byder på lidt af hvert for de fire dommere, Jarl Friis-Mikkelsen, Cecilie Lassen, TopGunn og Peter Frödin. Hvad siger panelet for eksempel til russiske Svetlana, der går på scenen for at sende en syngende 'f**kfinger' til sin ekskæreste? Hvordan forholder dommerne sig til knoldselleri, som bærende rekvisit i et dragshow? Og hvad gør Cecilie, som endnu ikke har brugt sit tryk på 'Den Gyldne Buzzer', der kan sende deltagere direkte videre til liveprogrammerne i 'Danmark har talent'?

  • S01E05 Udvælgelsen

    • January 17, 2015
    • TV 2 (DK)

    Så er det nu, konkurrencen om pladserne på live-scenen for alvor går i gang. De fire dommere, Jarl Friis-Mikkelsen, Cecilie Lassen, TopGunn og Peter Frödin, har sendt hele 99 acts videre fra auditions, men der er kun 28 pladser i live-programmerne, så det bliver en kamp blandt dommerne for at få lige netop deres favoritter videre i konkurrencen. Der kæmpes bravt, men hvem slipper igennem dommernes nåleøje, og hvem må gå skuffede hjem?

  • SPECIAL 0x1 Optakt - Live show 1

    • TV 2 (DK)

  • SPECIAL 0x2 Afgørelsen - Live show 1

    • TV 2 (DK)

  • S01E06 Liveshow 1

    • January 24, 2015
    • TV 2 (DK)

    Nu går det endelig løs på livescenen, hvor syv dygtige og meget forskellige talenter eller grupper skal kæmpe om danskernes gunst og dermed en plads i semifinalerne. Det er seerne derhjemme, der afgør, hvem der skal videre i konkurrencen. Blandt de acts, der er på scenen og klar til at levere et brag af et show, er Nini Brothers, Ainda, Danseskolen Frederiksberg, Camilla, Salomon, Danish Freestyle Team og ikke mindst Dennis Agerblad Band.

  • SPECIAL 0x3 Afgørelsen - Live show 2

    • TV 2 (DK)

  • S01E07 Liveshow 2

    • January 31, 2015
    • TV 2 (DK)

    Feltet af deltagere i den anden kvartfinale er knivskarpt og klar til at give alt for at gå videre i konkurrencen. Hvem imponerer dommerne og ikke mindst seerne mest? Det vil vise sig, når poledanseren Magnus, popduoen Karim & Angelo, Roskilde Garden, gøglerkongen Holger, bugtaleren Peter, dansetruppen Vuvuzela Kidz og den 'twerkende' Trine går på scenen. Der er garanti for et brag af et show og en fantastisk lørdag aften i godt selskab.

  • SPECIAL 0x4 Afgørelsen - Live show 3

    • TV 2 (DK)

  • S01E08 Liveshow 3

    • February 7, 2015
    • TV 2 (DK)

    Kvartfinalerne fortsætter, og nu er det beatboxeren Thor, dansetruppen Stylez Crew, sangerinden Nanna, Gug Rope Skipping Team, danseren Sigmund, musicalentusiasten Daniel og den sønderjyske tryllekunstner Henning, som skal brillere på scenen for at vinde dommerne og ikke mindst seernes hjerter - og sms-stemmer. Som altid er det umuligt at forudsige, hvad der kommer til at ske på scenen, men underholdningsværdien er med garanti i top, og spændingen stiger i det store talentshow.

  • SPECIAL 0x5 Afgørelsen - Live show 4

    • TV 2 (DK)

  • S01E09 Liveshow 4

    • February 14, 2015
    • TV 2 (DK)

    Der er nerver på, når de sidste tre semifinalister i talentshowet skal findes. Slaget står mellem de musikalske drenge fra Power Puff, poetry-slammeren Michael, dansetruppen Joy Soldiers, det syngende postbud Henning, taekwondoholdet DTDT, solodanseren Emilie og ikke mindst den 10-årige sanglærke Anna. Det veloplagte dommerpanel, der består af Jarl Friis-Mikkelsen, Cecilie Lassen, TopGunn og Peter Frödin, er klar til at give deltagerne deres uforbeholdne mening, men det er som altid seerne derhjemme, der afgør semifinalisternes videre skæbne i konkurrencen.

  • SPECIAL 0x6 Afgørelsen - Semifinale 1

    • TV 2 (DK)

  • S01E10 Semifinale 1

    • February 21, 2015
    • TV 2 (DK)

    Feltet af talenter bliver skarpere og skarpere, og nu gælder det den første semifinale. På scenen kan man glæde sig til at se seks meget forskellige deltagere, der dog alle har det tilfælles, at de vil kæmpe med næb og kløer for at sikre sig en af pladserne i den store finale. Mød Dennis Agerblad Band, danserne Nini Brothers, sangeren Ainda, dansetruppen Vuvuzela Kidz, bugtaleren Peter og poledanseren Magnus. Som altid er de fire dommere Jarl Friis-Mikkelsen, Cecilie Lassen, Peter Frödin og TopGunn i topform, men der er også meget at glæde sig til, for alt kan ske, når talenterne folder sig ud.

  • SPECIAL 0x7 Afgørelsen - Semifinale 2

    • TV 2 (DK)

  • S01E11 Semifinale 2

    • February 28, 2015
    • TV 2 (DK)

    Alt er på spil i den anden og sidste semifinale, hvor de sidste finalister i 'Danmark har talent' skal findes. Beatboxeren Thor, musicalsangeren Daniel, tryllekunstneren Henning, bandet Powerpuff Drengene, sangeren Anna og det syngende postbud Henning står alle klar til at give alt, hvad de har i sig, og det samme gælder dommerne, der ligesom alle andre aldrig ved, hvad de skal forvente at se på den store livescene. Hvem får dommerne og seerne derhjemme op af stolene?

  • SPECIAL 0x8 Afgørelsen - Finale

    • TV 2 (DK)

  • S01E12 Finale

    • March 7, 2015
    • TV 2 (DK)

    Jagten på nationens største talent er gået ind i den absolut afgørende fase, hvor det syngende postbud Henning Vad, tryllekunstneren Henning Nielsen, poledanseren Magnus Labbe, bugtaleren Peter Nørgaard, danseduoen Nini Brothers og beatboxeren Thorsen dyster mod hinanden. Der er lagt op til en aften fyldt med fest, fænomenale optrædener og store følelser, men hvem der til sidst kan løfte sejrstrofæet som vinder af Danmark har Talent, kan kun tiden vise. Glæd dig til et fantastisk show og giv din stemme med, når Danmarks største talent skal kåres.

Season 2

  • S02E01 Audition

    • December 26, 2015
    • TV 2 (DK)

    Danmarks mest overraskende underholdningsshow er tilbage! Jarl Friis-Mikkelsen, Peter Frödin, Cecilie Lassen og den nye pige i klassen, sangerinden Nabiha, udgør det skarpe dommerpanel, der jagter landets allerstørste talent. Se frem til at blive blæst bagover af de frække, finurlige og helt fænomenale talenter, der i år er klar til at træde ind på scenen, for at vise hvad de kan. Mød blandt andre den chilispisende stand up-komiker "Brødristeren", den indiske trommeduo, en cykelartist og en mandlig burlesque. Igen i år er det værterne Felix Smith og Christopher Læssø, der hjælper både publikum, seere og talenter godt igennem en underholdende aften.

  • S02E02 Audition

    • January 2, 2016
    • TV 2 (DK)

    Jarl Friis-Mikkelsen, Cecilie Lassen, Nabiha og Peter Frödin, der udgør dommerpanelet, får for alvor øjnene op for, at talent kommer i alle former og farver, når audition på 'Danmark har talent' fortsætter. De bliver blandt andet præsenteret for en glad bodybuilder og hans hund, en ung skovhugger, samt Danmarks måske ældste deltager i et talentshow, den pensionerede brandband 'Gokke' på 91 år. Ventesal og scene koger i en herlig blanding af nerver, spænding, glæde og skuffelse, når nogle må gå skuffede hjem og andre får deres største drøm opfyldt.

  • S02E03 Audition

    • January 9, 2016
    • TV 2 (DK)

    Jagten fortsætter på Danmarks største talent, og som altid er det umuligt at forudsige, hvad der kommer til at ske på scenen. Det må dommerpanelet, Jarl Friis-Mikkelsen, Peter Frödin, Nabiha og Cecilie Lassen, sande, da de og en helt fyldt sal bryder ud i fællessang, efter bandet Gasbox går på scenen i en nøjagtig Kim Larsen og Gasolin-kopi. Og under sin optræden må hesten Ethello pludselig lade vandet midt på scenen, mens 15-årige Anton får alle til at måbe, når han kaster sig ud i et rekordforsøg med sit særligt bøvsende talent.

  • S02E04 Audition

    • January 23, 2016
    • TV 2 (DK)

    Jarl Friis-Mikkelsen, Cecilie Lassen, Nabiha og Peter Frödin fortsætter jagten på Danmarks største talent på den næstsidste auditiondag. Endnu engang bliver dommerpanelet blæst bagover af de overraskende, sjove og mærkværdige talenter, som indtager scenen. De tager blandt andet imod to Disney-syngende søstre, et heavy metal-band med en overraskelse i ærmet og to yoyo-spillende fyre fra Aarhus, der udfordrer Peter Frödin. Og så bliver alle bevægede, da en ung mands særlige talent får tårerne til at trille hos Nabiha.

  • S02E05 Audition og udvælgelse

    • January 30, 2016
    • TV 2 (DK)

    Denne gang skal der træffes store beslutninger, når de fire dommere udvælger 28 acts, der sendes videre til den store livescenen. Men inden da får de sidste acts mulighed for at give alt, hvad de har til årets sidste audition. Nabiha har endnu ikke brugt sin guldknap, der sender en deltager direkte videre til liveshowene, men det sker måske i aften. Panelet præsenteres nemlig for både tysk alpepop fremført af en fyr i læderbukser, hotdogspisning på tid, trylleri, Beatles-musik fra to teenagebrødre og en hurtigt rappende fyr. Kedeligt, det bliver det i hvert fald ikke.

  • SPECIAL 0x9 Afgørelsen - Live show 1

    • TV 2 (DK)

  • S02E06 Liveshow 1

    • February 6, 2016
    • TV 2 (DK)

    Nu går det endelig løs på livescenen, hvor syv dygtige og meget forskellige acts kæmper om at vinde danskernes gunst og dermed en plads videre i semifinalen. Det er op til dig derhjemme at afgøre, hvem der går videre i konkurrencen, og du kan glæde dig til fantastisk musik, akrobatik og fede moves, når de syv kvartfinalister indtager scenen i Danmarks mest overraskende talentshow. Og så kigger en helt særlig gæst også forbi. Værterne Felix Smith og Christopher Læssø styrer løjerne og guider dig sikkert igennem aftenens særlige og usædvanlige optrædener.

  • SPECIAL 0x10 Afgørelsen - Live show 2

    • TV 2 (DK)

    Nu skal det afsløres, hvilke af de syv acts, der har fået flest stemmer og dermed går direkte videre til semifinalerne. Samtidig står dommerne overfor en vigtig opgave, når de blandt nummer tre og fire skal vælge, hvem der som de sidste skal fortsætte videre i konkurrencen.

  • S02E07 Liveshow 2

    • February 13, 2016
    • TV 2 (DK)

    Andet liveshow skydes i gang med et brag, når Oliver - der fik Cecilies guldknap, ukuleledrengene De Originale Kopier, muskelbundterne MOTUS, diskodanserne Tea og Malene, Disney-søstrene Sonne Sisteres, Shaker Brothers og Sjov Business kæmper om de eftertragtede pladser videre i konkurrencen om at blive Danmarks nye talent. De syv act dyster om dommernes og ikke mindst din gunst, når de indtager scenen for at levere et storslået show og fantastisk underholdning. Til sidst i programmet er det din stemme, der afgør, hvem der fortsat har chancen for at vinde årets titel.

  • SPECIAL 0x11 Afgørelsen - Live show 3

    • TV 2 (DK)

  • S02E08 Liveshow 3

    • February 20, 2016
    • TV 2 (DK)

    Liveshowene fortsætter, og denne gang er det danseren Sunday, 91-årige Gokke, trommebrødrene DholUnited, burlesk-performeren Tinus, de syv cykeltrialkører Trialaction Team og danserne Yin & Yan, der skal dyste om en plads i semifinalerne. Det er din stemme, de kæmper om, så du kan forvente et spektakulært show, der får dig helt ud på stolekanten. Ud over de syv acts kan du glæde dig til liveoptræden fra selveste Søs Fenger og bandet Nordstrøm. Dommerne, Peter Frödin, Cecilie Lasse, Nabiha og Jarl Friis-Mikkelsen, sidder klar til at bedømme talenterne.

  • SPECIAL 0x12 Afgørelsen - Live show 4

    • TV 2 (DK)

  • S02E09 Liveshow 4

    • February 27, 2016
    • TV 2 (DK)

    Vi tager hul på den sidste kvartfinale med fænomenale optrædener fra den elegante poledancer Louise, Kim Larsen coverbandet Gasbox, EIF Gym Star, dansetalenterne Dynamic Duo, rapperen Cobra, Nanna på harpe og sangerinden Christina - der fik den sidste guldknap. Alle kæmper de om at få en plads videre i konkurrencen, og det er dig, der bestemmer, hvem af de syv acts, der får chancen for at blive Danmarks næste store talent. På scenen optræder også den populære trio Panama, der blandt andet står bag hittet 'Børn af natten'.

  • SPECIAL 0x13 Afgørelsen - Semifinale 1

    • TV 2 (DK)

  • S02E10 Semifinale 1

    • March 5, 2016
    • TV 2 (DK)

    Feltet af talenter bliver skarpere og skarpere, og nu gælder det den første semifinale, hvor kun tre acts går videre til den storslåede finale. Det er seks meget forskellige shows, vi skal se i aften, men de har alle det tilfælles, at de vil give alt, hvad de har for at sikre sig en plads videre i konkurrencen. Som altid sidder de fire dommere Jarl Friis-Mikkelsen, Peter Frödin, Cecilie Lassen og Nabiha klar og venter spændt på, hvad talenterne denne gang vil imponere hele Danmark med.

  • SPECIAL 0x14 Afgørelsen - Semifinale 2

    • TV 2 (DK)

  • S02E11 Semifinale 2

    • March 12, 2016
    • TV 2 (DK)

    Alt er på spil i aftenens semifinale, hvor de sidste finalister i 'Danmark har talent' skal findes. Deltagerne står klar til at give alt, hvad de har i sig, i håb om at vinde seernes gunst og få en plads videre i det store finaleshow. Mens vi venter spændt på afgørelsen, giver dommerpanelets helt egen Nabiha en særlig optræden.

  • SPECIAL 0x15 Afgørelsen - Finale

    • TV 2 (DK)

  • S02E12 Finale

    • March 19, 2016
    • TV 2 (DK)

Season 3

  • S03E01 Audition

    • January 7, 2017
    • TV 2 (DK)

    Er du klar til at opleve nogle af Danmarks største talenter indenfor både det sjove, det frække, det vilde og det magiske? Klar til at blive overrasket, grine og måske endda fælde en tåre? Du kan roligt glæde dig, for nu tager vi hul på endnu en sæson af Danmarks mest uventede underholdningsshow 'Danmark har talent' - og i år venter de vildeste overraskelser. Dommerne, Nabiha, Peter Frödin, Jarl Friis-Mikkelsen og Cecilie Lassen, sidder igen klar til at afgive deres dom, når de i dag præsenteres for både speedcarving, kemishow, Dolly Parton og Pierre, der ene mand spiller sød musik på hele tre guitarer.

  • S03E02 Audition 2

    • January 21, 2017
    • TV 2 (DK)

    På anden auditionsdag går det op for dommerne, at ægte talent kommer i alle aldre. De får sig noget af en overraskelse, da 93-årige Svend viser sit værd som styrkeløfter, og Olivia på 7 år får hele salen til at dåne med sit talent for moderne dans. Du kan også glæde dig til masser af fantastisk musik, imponerende gymnastik og en smidig mand på stylter. Ventesal og scene syder af spænding, nervøsitet, glæde og skuffelse, når nogle får drømme opfyldt, mens andres går itu.

  • S03E03 Audition 3

    • January 28, 2017
    • TV 2 (DK)

    På tredje auditionsdag bliver dommerpanelet, der består af Nabiha, Peter Frödin, Jarl Friis-Mikkelsen og Cecilie Lassen, budt på lidt af hvert og må sande, at talent kommer i alle afskygninger. Scenen indtages blandt andet af en BMX-kører fra Grønland, en revystjerne, københavnske mandestrippere og 9-årige Johanne Astrid, der spiller trommer som en ninja. Glæd der også til at blive underholdt af dans i verdensklasse og fald i svimer, ligesom Nabiha og Cecilie, over forsangeren fra Tuxedo Swing Band.

  • S03E04 Audition 4

    • February 4, 2017
    • TV 2 (DK)
  • S03E05 Audition 5

    • February 11, 2017
    • TV 2 (DK)

    Hele følelsesregistret bliver aktiveret, når dommerpanelet med Peter Frödin, Cecilie Lassen, Nabiha og Jarl Friis-Mikkelsen igen modtager en mangfoldig og underholdende skare af talenter til den næstsidste audition. Hele salen, og især Cecilie, bliver rørt over en anti-mobbesang fremført af et skønt og broget børnekor. Dommernes fordomme om både panfløjter og mavedans bliver gjort til skamme. Og så trækker 10-årige Rebeccas optræden tårer - men mest på grund af de rå løg, der indgår i hendes act. Der er hård kamp om pladser videre til liveshowene og den sidste guldknap, som værterne endnu ikke har brugt.

  • S03E06 Audition 6 og udvælgelse

    • February 18, 2017
    • TV 2 (DK)

    Nu er det sidste chance for de tilbageværende auditionsdeltagere at imponere dommerne, der nemt lader sig fortrylle af et gensyn med en tidligere deltager og forføres af de særlige lyde fra en el-violin og olietønder. Tilbage sidder Jarl Friis-Mikkelsen, Nabiha, Cecilie Lassen og Peter Frödin med den svære opgave at udvælge 30 act, som de ønsker at sende videre til den store livescene og semifinalerne, mens de fem acts, der modtog en guldknap, allerede er sikret en plads videre.

  • S03E07 Liveshow 1

    • March 4, 2017
    • TV 2 (DK)

    Det er blevet semifinaletid! Nu er det op til dig at bestemme, hvilke to acts, der skal videre til den store finale, når de første semifinalister indtager livescenen. Glæd dig til et forrygende show med dans fra gruppen High 5 og lindyhopperne Team Happy Feet. Bliv forblændet af bollywoodsangerinden Nabanita. Og lad dig imponere af Aarhus Kemishow, gymnasterne Rosa og Sofia, artisten Michiel og Jarl Friis-Mikkelsens guldknap, Elias. Dommerpanelet deler undervejs ud af deres begejstring, men det er dig, der - via app'en - kan sender din favorit videre til finalen.

  • S03E08 Liveshow 2

    • March 11, 2017
    • TV 2 (DK)

    Du kan roligt begynde at glæde dig til at opleve syv fantastiske talenter, der alle er mere end klar til at imponere dig, i håb om at sikre sig en af de to finalepladser, der er på spil. Det er nemlig op til dig at bestemme, hvem der går direkte videre til finalen. De syv acts byder på alt lige fra tankelæsning, sang, rap og hiphop til mavedans og swingmusik. Og så er Peter Frödins guldknap, Rica & Tudi, også tilbage med endnu flere overraskelser i ærmet. Find mobilen frem og stem på din favorit, når vi finder de to næste finalister.

  • S03E09 Liveshow 3

    • March 18, 2017
    • TV 2 (DK)

    Konkurrencen om de eftertragtede pladser til det store finaleshow er benhård. Hvem imponerer i dag og sikrer sig en plads direkte videre? Det er op til dig at bestemme, hvem, der går videre, så grib mobilen og stem på din favorit. Talenterne i den tredje semifinale er hulahop-artisten Rookie; True Tricks, der har vilde tricks i ærmet; sæsonens alderspræsidenter Voice in Modern; den selvlærte danser Nick, der fik Cecilies guldknap; rap-gruppen Swagger; pianisten Valdemar; og sangerinden Jackie med den store stemme. Glæd dig til et imponerende show, hvor de syv acts giver alt, hvad de har for at vinde din stemme.

  • S03E10 Liveshow 4

    • March 25, 2017
    • TV 2 (DK)

    Er du klar til at stemme på din favorit, når vi finder to nye finalister i den fjerde og næstsidste semifinale? Syv talenter er klar til at tage dig og dommerne med storm, når de indtager scenen med magi, mystisk, fest, farver og halsbrækkende acts. Glæd dig til at se eller gense dansegruppen Hotshot; rapperen Tobias TKB; Nabihas guldknap, Simon, der har lovet et stort og vildt semifinaleshow; Grete, som drømmer om at blive revyskuespiller; den menneskelige pyramide Rasta Mizizi Acrobats; dansegruppen MY; og Sara Krone, der til sin audition sang sig lige ind i hjertet på alle fire dommere.

  • S03E11 Liveshow 5

    • April 1, 2017
    • TV 2 (DK)

    Glæd dig til en aften fuld af overraskende talent, trommesoloer, spagat, hiphop og poetisk scenekunst, når vi finder de sidste to finalister. Vær klar og stem din favorit direkte videre til den store finale. De sidste syv acts, som indtager scenen, er den 9-årige tromme-ninja Johanne Astrid; dansegruppen Villain State of Mind; gruppen Novanoid, der optræder i flouriserende lys; danseduoen HotBeautyStuff; sangerinden Ditte Bissenbacker; pigekoret Bimserne; og endelig Felix og Christophers guldpiger Foxy Ladies. Nu bliver det afgjort, hvem, der får de to sidste pladser i det fantastiske finaleshow. Seernes favorit ryger direkte videre, mens nummer to og tre kæmper om dommernes gunst.

  • S03E12 Liveshow 6 - finalen

    • April 8, 2017
    • TV 2 (DK)

    Værterne Felix Smith og Christopher Læssø er klar med sæsonens sidste og vildeste show. Vi er nemlig nået til den store finale, hvor ikke mindre end 10 fantastiske talenter dyster om ære, titlen og ikke mindst præmien på 250.000 kroner. Konkurrencen har hele vejen igennem været hård og forventningerne til finaledeltagerne er tårnhøje. Hvad finder de på for at imponere dig og dommerne endnu engang? De 10 finalister udgør en flot og farverig buket af vidt forskellige genrer fra dans, mystik og rap til lip-sync comedy. Du kan også glæde dig til at opleve de to norske superstjerner Marcus og Martinus indtage scenen og spille op til fest i dit tv.

Season 4

  • S04E01 Første audition

    • January 20, 2018
    • TV 2 (DK)

    Er du klar til at finde Danmarks største talent? Værterne Felix Smith og Christopher Læssø slår endnu en gang dørene op til seks fantastiske auditions spækket med talenter fra hele Danmark. Dommerne Jarl Friis-Mikkelsen, Peter Frödin og Cecilie Lassen sidder klar med de skarpe bedømmelser, og de får i år selskab af musikeren Thomas Buttenschøn, der overtager pladsen som den kyndige musikekspert. Glæd dig til at blive blæst bagover af sabelslugere, formidable musikere, fantasifulde dansere og masser af andre uventede talenter.

  • S04E02 Anden audition

    • January 27, 2018
    • TV 2 (DK)

    Hvad skal der til for at blive Danmarks største talent 2018? Og hvem får de eftertragtede guldknapper? Se med, når talenter fra alle hjørner af Danmark forsøger at imponere de fire skarpe dommere, Thomas Buttenschøn, Jarl Friis-Mikkelsen, Cecilie Lassen og Peter Frödin, og vinde en plads videre til liveshows. Endnu en gang byder auditions på store overraskelser og uventede talenter, som den 44-årige poledancer Mikael, et John Mogensen kopiband og en hypnotisør, der for alvor tager fusen på Peter Frödin og Jarl Friis-Mikkelsen.

  • S04E03 Tredje audition

    • February 3, 2018
    • TV 2 (DK)

    Talent-scenen på Folketeatret er klar til endnu en dag spækket med overraskende talenter fra hele Danmark. Og det er lidt af hvert dagens auditions har at byde på med alt lige fra en voksenbaby, over Disney-sange, til tarotkort. Der er 250.000 kroner på højkant i den store finale, men først skal flere hundred fantastiske talenter på scenen foran de fire erfarne dommere, Jarl Friis-Mikkelsen, Cecilie Lassen, Thomas Buttenschøn og Peter Frödin, og vinde deres hjerter for at få en plads videre i konkurrencen. Værterne Felix Smith og Christopher Læssø står klar i kulissen til at heppe på de mange håbefulde deltagere, der går på scenen.

  • S04E04 Fjerde audition

    • February 17, 2018
    • TV 2 (DK)

    Folketeatret summer af spænding, når vi tager hul på den fjerde audition i 'Danmark har talent'. Hundredvis af modige talenter tager chancen og træder ind på scenen for at imponere dommere og publikum på bare to minutter. Hvem får ja fra de skarpe dommere, Thomas Buttenschøn, Jarl Friis-Mikkelsen, Cecilie Lassen og Peter Frödin? Og hvem går videre til semifinalen og får chancen for at vinde titlen som Danmarks største talent 2018 samt en kvart million kroner? Glæd dig bl.a. til at opleve den politiske rapper Yakka, Daniel og Jonas, som stepper samt pigekoret Eve.

  • S04E05 Femte audition

    • February 24, 2018
    • TV 2 (DK)

    Sæsonens næstsidste audition byder på alt lige fra betagende dans, sang og drags til en meget stærk mand og harmonikamusik. Scenen er spækket med talenter, der alle håber på at få ja fra de fire dommere samt en plads videre til liveshows - men konkurrencen om de sidste pladser er hård. Ved dagens audition sidder også Cecilie Lassens barselsvikar, skuespiller Sus Wilkins, klar ved dommerbordet, og hun er klar til at blive blæst bagover af de overraskelser, som venter på scenen. Spændingen er på sit højeste, og nerverne sitrer hos de mange håbefulde acts. Vil de vinde dommernes hjerter og måske udløse endnu en guldknap?

  • S04E06 Sjette audition

    • March 3, 2018
    • TV 2 (DK)

    Nu tager vi hul på de allersidste auditions. I kulissen venter flere håbefulde talenter på chancen for at imponere de fire dommere og få en plads videre til liveshows. Og der er stadig masser af overraskelser i vente, når scenen bombarderes med alt lige fra trylleri og afrikansk hiphopdans til et hjemmebygget band og en dobbelteuropamester i kendame-jonglering. Dommerne står også overfor den svære opgave at udvælge de 35 acts, som du får lov at opleve, når vi tager hul på de nervepirrende liveshows.

  • S04E07 Første liveshow

    • March 10, 2018
    • TV 2 (DK)

    Vi har skruet op for festlighederne, mens nerverne sitrer bag scenen, for nu gælder det sæsonens allerførste liveshow. Glæd dig til at opleve værternes guldknap, Marianne og hunden Bobby, som har forberedt lidt af et show, ligesom resten af aftenens fabelagtige talenter. Det er din stemme, der tæller, når kun to acts går videre til den store finale, men dommerpanelet med Peter Frödin, Cecilie Lassen, Thomas Buttenschøn og Jarl Friis-Mikkelsen sidder som altid klar til at guide dig gennem aftenens mange optrædener.

  • S04E08 Andet liveshow

    • March 17, 2018
    • TV 2 (DK)

    Er du klar til at stemme på din favorit og sikre to eminente acts en plads i 'Danmark har talent'-finalen? Din stemme afgør, hvem der går videre, når syv fantastiske talenter igen står klar til at træde ind på scenen. Der venter dig dans i topklasse, vilde stunts og sang fra Peters guldknap, Sheima, som imponerede alle til auditions med sin stemme og lille lyserøde ukulele. Bag scenen hjælper værterne Christopher Læssø og Felix Smith de mange talenter med at holde styr på nerverne, og dommerpanelet sidder klar til at give gode råd og guide dig gennem aftenens show.

  • S04E09 Trejde liveshow

    • March 24, 2018
    • TV 2 (DK)

    Konkurrencen om de eftertragtede pladser til den store finale i 'Danmark har talent' fortsætter. Hvem vinder din stemme og sikrer sig en plads? Værterne Felix Smith og Christopher Læssø guider dig igennem aftenens mange talenter, der blandt andet tæller Buttenschøns guldknap, de muskuløse herrer fra Team Vici. Glæd dig også til et gensyn med ilddrengene Anton og Frederik, der er klar med et renæssanceinspireret ildshow, Hasuni på sin elguitar, dansegruppen Mini Swaggers og flere talentfulde optrædener. Dommerpanelet med Cecilie Lassen, Thomas Buttenschøn, Jarl Friis-Mikkelsen og Peter Frödin sidder klar med deres gode råd og kommentarer

  • S04E10 Fjerde liveshow

    • March 31, 2018
    • TV 2 (DK)

    Syv nye talentfulde acts er klar til at tage dig, publikum og dommerne med storm i det fjerde liveshow. Der er rift om de to pladser til finalen, og det er din stemme, som afgør, hvilket act, der går direkte videre. Det bliver en aften fyldt med musik, dans og smil. Glæd dig til et gensyn med DJ Credit, guitarist Daniel Rosenfeldt, dansegruppen Champions League Family, solodanseren Emilija, bugtaleren John og Benjamin Barfod på hang drum. Rikke Flaer vender også tilbage til scenen som årets wildcard og tager kampen op for en plads videre i konkurrencen.

  • S04E11 Femte liveshow

    • April 7, 2018
    • TV 2 (DK)

    Der bliver hård kamp om de to sidste finalepladser, for aftenens syv semifinalister er fast besluttet på at vinde din stemme. Det er nemlig op til dig at bestemme, hvem de to sidste finalister bliver. Talenterne har forberedt et væld af storslåede acts, og du kan glæde dig til både rap, sang, fortryllende dans og to imponerende kendama-mestre. Dommer Cecilie Lassen får også et gensyn med sin guldknap, Caroline Manon, der har forberedt en helt særlig version af sangen 'House of Rising Sun'.

  • S04E12 Finale

    • April 14, 2018
    • TV 2 (DK)

    Det er tid til finalen, og de fire dommere sidder klar, men det er udelukkende seernes stemmer, der afgør, hvem der løber med æren, titlen og ikke mindst den kvarte million kroner. Og der bliver masser af show, når blandt andre Ilddrengene tager kampen op mod et sukkermonster, DHG Acro Talent går i 'tribal mode' i junglen, og Emilija danser til nummeret 'Human'. Champions League Family garanterer også en fest på scenen, og danseduoen Familia Loca leverer et anderledes danseshow. Der er også mulighed for at opleve det danske rockband, Carpark North, som giver nummeret 'Heroes', og de veloplagte værter, Felix Smith og Christopher Læssø, er klar til at give os den fedeste finale.

  • S04E13 Afgørelsen

    • April 14, 2018
    • TV 2 (DK)

    Hvem løber med sejren, titlen og de 250.000 kroner? Værterne Felix Smith og Christopher Læssø er klar til at løfte sløret for, hvem seerne har kåret som vinder af 'Danmark har talent' 2018!

Season 5

  • S05E01 Første audition

    • August 24, 2019
    • TV 2 (DK)

    Nye værter, nyt dommerpanel - og nye talenter, naturligvis! Sæt jer godt til rette i sofaen, for nu er der underholdning for hele familien med femte sæson af 'Danmark har talent'! Rasmus Brohave og Cecilie Haugaard er de to nye værter, mens dommerpanelet består af Peter Frödin, Signe Lindkvist, Simon Jul og Sus Wilkins. Det bliver sjovt, rørende, vildt og vanvittigt, når talenter fra hele landet og i alle aldersgrupper går på scenen for at vise, hvad de kan!

  • S05E02 Anden audition

    • August 31, 2019
    • TV 2 (DK)

    Alex har taget sin motorcykel med til audition, hvor han planlægger den farligste optræden nogensinde i 'Danmark har talent'. Men det er et imponerende felt af talenter, der dukker op, hvor både en ung sangerinde, en mand med styr på sine terninger og ikke mindst nogle helt fantastiske dansere får især Sus til at græde. Og der er stadig tre guldknapper at kæmpe for.

  • S05E03 Tredje audition

    • September 7, 2019
    • TV 2 (DK)

    Ballet, breakdance og bugtaleri er blot nogle af de mange talenter, som vores fire dommere skal bedømme. De middelalderlige ildkunstnere, som også går på scenen, drømmer om at få hele salen til at holde vejret, men det kommer til at gå helt anderledes! Og så bliver dommerne meget rørte, når en sangerinde med et meget usædvanligt instrument indtager 'Danmark har talent'.

  • S05E04 Danmark har mere talent

    • September 14, 2019
    • TV 2 (DK)

    Indisk dans, gangsta rap, dans i verdensklasse og et par frygtindgydende udbryderkonger. Talenterne er klar til at lægge dommerne ned i dette ekstraprogram.

  • S05E05 Fjerde audition

    • September 21, 2019
    • TV 2 (DK)

    Hele Holbæk Garden, to nuttede hunde, en dybt upassende 58-årig standupper og en tricktyv. Det er bare nogle af de talenter, der indtager scenen. Håbet er at redde sig en af de to guldknapper, der stadig er tilbage. Men hvad siger dommerpanelet?

  • S05E06 Femte audition

    • September 28, 2019
    • TV 2 (DK)

    Det bliver en skræmmende oplevelse, når ikke bare én, men to acts forsøger at gøre dommerne så bange som muligt. Men heldigvis er der også klassisk klaver, jodlen, gymnastik, skønsang og en så fantastisk dansetrup på scenen, at selv Signe Lindkvist bliver rørt til tårer.

  • S05E07 Sidste audition

    • October 5, 2019
    • TV 2 (DK)

    En voksen mand med en dyb, sprød country-røst går lige i hjertet på Simon, der også bliver væltet bagover af et bulgarsk folkekor.

  • S05E08 Første liveprogram

    • October 12, 2019
    • TV 2 (DK)

    Global Kidz, Anne-Katrine, danserne Malthe og Ibrahim og Mizz Privileze er blandt nogle af de talenter, der optræder i første liveprogram.

  • S05E09 Andet liveprogram

    • October 19, 2019
    • TV 2 (DK)

    Har Morten mon mere mere magi i ærmet? Og vil violinerne, som Villads og Valdemar vil? Andet liveprogram er i luften.

  • S05E10 Tredje liveprogram

    • November 2, 2019
    • TV 2 (DK)

    Hypnose, saxofon og professorterninger. Alle har et talent, men hvem går videre til den store finale?

  • S05E11 Fjerde liveprogram

    • November 9, 2019
    • TV 2 (DK)

    Talenterne har øvet sig og nytænkt i håb om at nå finalen. Advarsel: Programmet indeholder lyseffekter, der kan forårsage ubehag hos fotosensitive personer.

  • S05E12 Femte liveprogram

    • November 16, 2019
    • TV 2 (DK)

    Med kun to pladser tilbage i finalen, er der ekstra meget på spil for de acts, der går på livescenen denne gang i den sidste semifinale.

  • S05E13 Finalen

    • November 23, 2019
    • TV 2 (DK)

    Ti acts indtager livescenen, når der er finale i 'Danmark har talent' 2019!

  • S05E14 Afgørelsen

    • November 23, 2019
    • TV 2 (DK)

    Så skal vinderen af 'Danmark har talent' 2019 kåres. Hvem løber med titlen?