Midt i Kulturnatten bliver København Brandvæsens Specialtjeneste kaldt ud til en brand i et kolonihavehus. Huset står dog ikke til at redde, men kort efter bliver Specialtjenesten atter kaldt ud, og her kan en hurtig og effektiv indsats måske redde en villa, hvor der er gået ild i en altan. Hos aspiranterne fortsætter kampen for at blive en del af den eftertragtede Specialtjeneste. I dag står den på redning af nødstedte personer fra høje bygninger, så aspiranterne skal fire sig selv og en dukke ned fra et 30 meter højt tårn, og det kræver både samarbejde og tillid til hinanden.