Gorm havde i sidste afsnit store problemer med Schrøder, der satte ham af Kemi-Holsagen. Trods advarsler sendte han alligevel sin artikel om den nye giftskandale i trykken. Vil det få konsekvenser for hans stilling på Ugeavisen? Amanda tilbød Jimmy et job for Kemi-Hol. Honoraret var mistænkeligt stort. Hvad er hun ude på? Mens Michael fejrede sin udnævnelse som chef for Dan-Trim, sad Jette på hospitalet. Hendes mor havde endnu engang forsøgt at begå selvmord.