Marika og Jacob bor i Aalborg i en lejet lejlighed på 3. sal. De har en lille datter, Andrea, og vil gerne have flere børn, så nu har de brug for mere plads. Marika drømmer også om at få en opvaskemaskine og en vaskemaskine. Hun er træt af, at det er et helt projekt, når hun skal vaske tøj i baggården. Marika og Jacob er ikke helt enige om, hvor i Aalborg, de vil bo, så Christian kommer på en svær opgave. Sara skal hjælpe Anne og Jesper, der bor i en toværelses ejerlejlighed på 60 kvm på Amagerbro i København. De er glade for at bo på Amager, men er meget klar til at komme videre og finde drømmeboligen til dem og deres lille søn med meget mere plads.