Men de kække betjente holder fanen højt når de behandler så forskellige sager som en tunet knallert over mundskrab og stenslag til lastbilchaufførers køre-/hviletidsbestemmelser. Styrken har nu også indtaget Amager Boulevard og her er nummerpladegenkendelsesbilen igen på blækspruttearbejde og indfanger informationer om alle køretøjer i nærheden. Også vore naboer i broderlandet falder for politiets kontrol og mens mindst en svensker sendes hjem på gå-ben, er der andre som er mere heldige, selvom de falder i den danske politifælde hele 2 gange på samme aften. Færdselskontrollens betjente gør lidt status hen under vinteraftenen på denne J-dag og er meget tilfredse med dagens forløb, selvom aktivitetsniveauet er faldet en del og det er svært at holde varmen..