All Seasons

Season 1

  • S01E01 BS & recepten på lykke - 1

    • February 12, 2014
    • TV 2 (DK)

    Over 450.000 danskere tager antidepressiv medicin for at klare hverdagen. B.S. Christiansen søger nu sammen med fire kvinder en vej ud af medicinen og ind til et godt liv. Kvinderne har et stort ønske om at trappe ud af den antidepressive medicin, de har taget i årevis. Natalie, Eva, Mille og Camilla møder B.S. for første gang i Nordsjælland, hvor de sammen tager hul på udtrapningen. For B.S. er målet klart. Kvinderne skal rustes til et godt liv. Et liv uden piller.

  • S01E02 BS & recepten på lykke - 2

    • March 1, 2014
    • TV 2 (DK)

    Kvinderne er nu tre uger inde i udtrapningen, og især 31-årige Natalie har det svært med de bivirkninger, hun oplever. På Lanzarote skal kvinderne udfordres og udvikles til at håndtere livets udfordringer. Og specielt Natalie kommer under pres, da B.S. tager de fire kvinder med ud på dybt vand - bogstaveligt talt.

  • S01E03 BS & recepten på lykke - 3

    • March 8, 2014
    • TV 2 (DK)

    Kvinderne har nu været på Lanzarote i tre dage, hvor de igennem forskellige udfordringer styrker sig mentalt til at klare livets op- og nedture. Den 36-årige alenemor Mille kæmper med sine følelser. Hun bliver ked af det uden at kunne forklare hvorfor, og derfor vil hun ikke gå yderligere ned i dosis af medicin lige nu. For Eva har det været et kæmpe tabu, at hun har haft det psykisk dårligt og været på medicin. Derfor har hun holdt det hemmeligt for sine studiekammerater. Men nu føler hun, at det er tid til at fortælle sandheden.

  • S01E04 BS & recepten på lykke - 4

    • March 15, 2014
    • TV 2 (DK)

    I et ø-område på Canadas vestkyst venter B.S. på kvinderne, som nu tager fat på sidste del af deres personlige udviklingsforløb. Inden afrejsen er de alle hos psykiater Karin Garde, hvor de beslutter, om de skal sige endeligt farvel til den antidepressive medicin. På en to uger lang rejse i den barske natur bliver de udfordret på søvn, sult, udholdenhed og evnen til at løse opgaver, som de indtil fornylig ikke havde drømt om, at de kunne klare. B.S. giver kvinderne flere redskaber til at håndtere deres liv og udfordringer, så de kan vende tilbage til en hverdag uden medicin.

  • S01E05 BS & recepten på lykke - 5

    • March 23, 2014
    • TV 2 (DK)

    I Canadas vildmark oplever de fire kvinder og B.S. bjørne tæt på lejren. For at komme videre skal gruppen bygge en tømmerflåde, hvor de alle fem kan være og overnatte. Mille har, som nyudnævnt leder af gruppen, svært ved at overskue projektet. Der hersker forvirring, og pludselig falder Natalie og slår sig, så hun besvimer. Nu kan hun ikke hjælpe de andre, og derfor gælder det for Mille om at skabe ro og danne sig overblik, hvis det skal lykkes for kvinderne at fuldføre udviklingsrejsen.

  • S01E06 BS & recepten på lykke - 6

    • March 26, 2014
    • TV 2 (DK)

    I Canada fortsætter B.S.og gruppen i kanoer. Det er vigtigt at kommunikere klart og tydeligt i det lumske farvand, hvilket kvinderne også har brug for i livet derhjemme. Især for Camilla, som nu er leder, er det svært at skære igennem overfor de andre. Da gruppen kommer ud på åbent vand med høje bølger og kurs mod en søløveflok, bliver Camilla rigtig bange for at kæntre. Endnu en gang konfronteres hun med den angst, som hun har kæmpet med det meste af sit voksenliv.

  • S01E07 BS & recepten på lykke - 7

    • April 2, 2014
    • TV 2 (DK)

    I Canada kommer Eva som ny leder for gruppen på noget af en opgave. Pludselig befinder kvinderne sig i en flod med stærk strøm og mange blindgyder. Eva har svært ved at sætte sig igennem og træffe beslutninger. Hun har kæmpet med dårligt selvværd lige siden folkeskolen, hvor hun blev mobbet. Og så har B.S. planlagt den hidtil sværeste udfordring for kvinderne. De skal på egen hånd finde vej gennem tæt regnskov blot med et kompas som hjælp, uden at kende distancen og terrænet.

  • S01E08 BS & recepten på lykke - 8

    • April 9, 2014
    • TV 2 (DK)

    De fire kvinder og BS Christiansen er snart ved vejs ende på den udfordrende udviklingsrejse gennem Canadas fantastiske natur. Kvinderne har fået styrket selvtilliden og selvværdet, ligesom de har fået redskaber til at tage hånd om livet, uden antidepressiv medicin, via den tre måneder lange udviklingsrejse. Nu skal Eva, Mille, Camilla og Natalie tilbage til en normal hverdag i Danmark, hvor de skal benytte sig af alle de værktøjer, de er blevet udstyret med undervejs. Vi springer i tiden og møder de fire kvinder et halvt år efter, at de blev medicinfri for at se, hvordan de har det i dag.

  • S01E09 Afsnit 9

    • TV 2 (DK)

  • S01E10 Afsnit 10

    • TV 2 (DK)