På Utopia ånder alt fred og ro, men freden forstyrres af den ny ankommende, som ikke vil lade høvdingen bestemme over sig. Øens stærke firkløver er fast besluttet på, at den nyankomne skal forlade øen som den første, men den sidste kvindelige beboer rækker ham dog en udstrakt hånd ved at sætte ham godt ind i alliancerne. Da den nyankomne bygger sin egen hytte midt i en af de andre ø-boers "træningscenter" bliver det for meget for vedkommende, der som en anden konge forsøger at forhindre byggeriet. Der hersker absolut ingen tvivl om, at den nyankomne er i fare for at komme i duel på liv og død. Men hvem den anden duellant bliver er et større spørgsmål.