Dagens fire deltagere får sig en overraskelse, da de opdager, at de ikke skal lave hver sin ret - de skal lege "Kokken og Eleven" og arbejde sammen om at lave kokkens scoreret. Rune RK skal instruere Gitte Nielsen til at lave sin pocherede torsk på blomkålscreme, mens Jonas Schmidt skal få Bill Holmberg til at kreere sin version af spaghetti carbonara med svinekæber. Men bedst som holdene tror udfordringen er slut, overrasker dommerne endnu engang, da rollerne bliver byttet om. Så nu skal Gitte og Bill indtage kokkerollen og dirigere deres elever i køkkenet til to meget forskellige scoreretter fra Italien og Danmark; vitello tonnato og brændende kærlighed.