William Kvist. Professionel fodboldspiller. Og normalt første mand på holdkortet. Både på landsholdet og i den tyske bundesliga-klub VfB Stuttgart. Men nu knirker det i udlands-karrieren. For første gang. Anders Agger har fået lov til at stemple ind i William Kvists liv i de dage i april, hvor landsholdsspilleren kæmper for at komme på sit tyske hold. Og ikke ved, om han er dømt inde eller ude i klubben. Hvordan fastholder man drengen og fodboldglæden midt i en verden, som de største romantikere kalder korrumperet af penge. Mens andre kalder det verdens mest fascinerende spil. Hvor kun de stærkeste overlever.