Anders Agger har fået foden indenfor hos A.P. Møller - Mærsk. Danmarks største virksomhed, som offentligheden normalt ikke har adgang til. Anders Agger flyver med CEO Nils Smedegaard Andersen til møder i Holland, besøger borerigge i Nordsøen og får et indblik i livet bag de blå ruder på Esplanaden i København. For at lede efter myterne og den rettidige omhu, model 2013. År 1 efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død.