I disciplinen teatersport er der ingen, som kan slå stjerneholdet i Hatten rundt. Se, hvordan de tackler publikums udfordrende sætninger som f.eks. "Geværet, der ville fyres af" og "Når højesteretsdommere taler sammen på toilettet".
Der bliver sunget, spillet og improviseret til den store guldmedalje, når disse emner fra publikum skal iscenesættes: "Den grønne gartner, som sprøjtede forkert og fik malaria" og "På søndagstur med Hans Engell på motorcykel".
Oplev Niels Olsens digtoplæsning, der lægger sig op ad en postmoderne dekonstruktivistisk Michael Strunge. Og se, hvordan Claus Bue angriber spørgsmålet "Hvorfor ser den sådan ud?".
Oplev resultatet af fem multifacetterede skuespillere, der bliver sluppet løs på sætningen "Så tving dog den hat ned over ham" og fabulerer over den tyske filmtitel "Autostradaens lokkeduer".
Hør, hvordan en historie, hvis første linje lyder "Fælledparken 1. maj", udvikler sig dramatisk. Og hvordan en scene former sig, hvis titlen er: "Hvorfor den del af elgen?".
Grinene sidder løst hos publikum, der fodrer impro-holdet med sætninger som "Han skal besøge svigerfamilien for første gang" og "To pindsvin bliver forelskede og kysses og elsker".
Se, hvordan den klassiske 'Hatteleg' udspiller sig, når overskriften lyder - "En frømand og en biavler mødes ved vandkanten en morgen". Og find ud af, hvordan Claus Bue håndterer at spille sundhedsplejersken Lone i scenen 'En dag i publikums liv'.
Det østrigske fækaliedrama "Folkemord eller min lever er meningsløs" samt et forvirret Fellini-agtigt stykke med Anisette i hovedrollen tages under kærlig behandling af Hatten rundt-holdet.
Den glade galskab slippes løs, når Niels Olsen synger en Poul Krebs-agtig ballade med titlen "Det er svært at være jyde i København", og Søren Hauch fortolker rollen som Helle fra Præstø i 'En dag i publikums liv'.
"Det var Pouls skyld" og "Du falder for en ung svaj" er blot nogle af de udfordrende sætninger, som Frøbergs muntre svende bliver stillet over for i denne udgave af Hatten rundt.
Find ud af, hvorfor Klokkeren fra Notre Dame gerne vil se på en klokke til sin kanariefugl i en dyrehandel. Og hvorfor nattergalen blomstrer, når solen visner i dette kugleskøre impro-show for viderekomne.
Domptør og sprechstallmeister Frøberg sender for sidste gang sin improvisationslystne flok spillere på banen. Her skal de tackle genstridige sætninger som "Og hunden sagde hov" og "Har du set mit nye keramiske værksted ved Rungsted Kyst?".