Anders Lund Madsen har været til sigøjnerbegravelser og besøgt spektakulære gravkamre. Han har besøgt en amerikansk bedemand, der fortæller hvordan og hvorfor man balsamerer de døde. Anders Lund Madsen har sat sig for at finde ud af, hvad der sker, når man skal dø. Ud over fødsler er døden det mest naturlige i verden. Men hvorfor taler vi så ikke om det? I fem programmer forsøger Anders Lund Madsen at forstå, hvad der sker før vi dør, når vi dør og efter vi er døde.