Lothar Friis fortsætter frigørelsesprocessen mellem mødre og døtre. For at få pigerne til at tage ansvar og klare sig selv, sender han dem alene ud i junglen. Efter en hård vandretur, finder pigerne et sted at slå lejr for natten, men forinden må de i gang med madlavning og lejrbygning. Derudover har Lothar Friis endnu en opgave til både mødre og døtre. De skal hver især skrive et brev til hinanden om det, der kan være svært at få sagt i hverdagen. Det bliver til følelsesladede brevvekslinger, når mødre og døtre bliver genforenet, og de hver især skal læse deres breve op for hinanden.