Kender du Typen er taget en tur over Øresund og besøger i aftenens program en kendt dansker, der har valgt at bosætte sig lidt uden for Malmø. Hvem det er, der læser bøger som en gal, laver statistik over familiens tv-forbrug og elsker sin kæmpe have - det skal livsstilseksperterne Christine Feldthaus og Niels Erik Folmann forsøge at hitte ud af. Til at guide dem på vej er studievært Jens Blauenfeldt - og han har spørgsmål om både politik, aktier og designertøj i ærmet. Se med, når Kender du Typen slår ned på et mere og mere udbredt fænomen og forsøger at sætte navn på en dansker i Sverige.