Husker du din konfirmation? Dengang du stod der kejtet foran alteret med svedige pubertetshåndflader, panden fuld af filipenser og bævende skulle svare 'ja' højt og tydeligt til at forsage Djævelen og alle hans gerninger? Gjorde du det for Gud eller for gavernes skyld? Hver tredje dansker går hvert år til kon-firmation og langt de fleste unge vælger fortsat at blive konfirmeret. Traditionen er populær og der bruges mange penge og energi på den store fest. I denne temaaften møder vi både de unge konfirmander, der står foran deres store dag og de gamle konfirmander, der husker tilbage på godt og ondt.