Farmerlove er hot. Landmænd er eftertragtede på ægteskabsmarkedet. De repræsenterer nemlig tradition og tryghed - og det hungrer mange kvinder efter. Vi møder bl.a. storbykvinden med tjek på karrieren, der flyttede til en gård i Sønderjylland og fik sin landmand. DR2 Tema fokuserer på det faktum, at danske landmænd på bare få år er gået fra at være uønskede sengepartnere til at være eftertragtede par-objekter. Aftenen slutter i selskab med filmen "Irlands bedste mandfolk", hvor giftelystne singler mødes til Irlands årlige festival for pebersvende og -møer.