Under tropiske himmelstrøg i Indien ligger en rigtig dansk "darling": Tranquebar. Byen var dansk koloni 1620-1845, men danskerne har stadig ambitioner på byens vegne. Vi følger de mange projekter, der i disse år sættes i gang for at restaurere og kortlægge Tranquebar. Der står danske organisationer bag projekterne. Undervejs fortæller vi også historien om den tidligere danske koloni.