I 60erne og 70erne drog tusindvis af hippier afsted til Østen i en søgen efter guddommelig oplysning, frie stoffer eller et "rent" liv. Indiske bønder antog, at en voldsom tørke i Vesten lå til grund for denne udvandring! Østens hellige mænd så den mere rigtigt som en søgen efter åndelighed. De fleste af hippierne rejste hjem til Vesten igen - men nogle blev derude. I Katmandu fandt vi Lars, der har en boghandel og driver et lille børnehjem sammen med sin nepalesiske kone. I Nepal traf vi også Sille Kløvedal, datter af Troels, der levet et klosterliv i lamaens skygge. I et kloster i Thailand mødte vi Phra Walter, en orange munk fra Danmark med en fortid som popstjerne i Mellemøsten. Aftenen byder også på den schweiziske film Hippie Masala og bindes sammen af Troels Kløvedal, Hannah og Ole Nydahl, Ib Michael og Stig Møller. Itsi Bitsi - tag med mig til Nepal.