Der lyder brandalarm i Terminal 2 - flere gange, så sikkerhedsfolkene, Martin og Michael, har et mysterium, de skal have opklaret. Samtidig er tolderen Torben usædvanlig nervøs, for hans 17 måneder gamle hund, Senta, skal igennem en række svære prøver med at finde gemte penge både i bagageterminalen og i et autoværksted. Begge steder er fyldt med fremmede lugte og masser af indtryk, der kan forvirre en ung hund.