I sæsonens niende afsnit rykker akutlæge Ann fra Herlev ud til en familiefar, der har fået stærke brystsmerter under en bustur. Ann er sikker på, at der er tale om en stor blodprop i hjertet og skal have ham på hospitalet hurtigst muligt, inden må hun dog berolige mandens familie, især sønnen, som er meget ked af det og nervøs for at miste sin far. Fødselslæge Lise Lotte bliver i Odense vækket midt om natten, da en kvindes fødsel er gået helt i stå. Lise Lotte kan se at barnet ligger med ansigtet opad, hvilket gør det hårdt og ekstremt smertefuldt for kvinden at føde. I Billund har paramediciner Marianne svært ved at komme i kontakt med en kvinde, som er blevet reddet ud af sin røgfyldte lejlighed.