Marinerede sild er en af de danske fødevarer, som rangerer højst på den internationale hitliste over nationalspecialiteter. Men danskerne elsker også selv de mere eller mindre søde sild i lage. Mik Schack har derfor sat sig selv på sildeskolebænken hos en af landets største producenter af marinerede sild, nemlig Lykkeberg i Hørve, for at se, hvorledes en af vores nationalspecialiteter bliver til. Og for at se hvad forskellen egentlig er på ansjos og ansjos.