Aftenens program begynder med, at James og Mette hyggespiser sprøde krabbeboller med krabbemayonnaise. Til hovedret steger James den mindre kendte danske fisk, knurhanen - som eftersigende rent faktisk knurrer, når den føler sig truet. Blomsterberg og Price finder picnictæppet frem og nyder Mettes lækre kanelparfait med stikkelsbærkompot og karamel blandt de gamle kanoner på Kronborgs forsvarsværk.