Vi har sagt "tak for dansen" til det første par, og nu er konkurrencen for alvor i gang. Der skal danses fire forskellige danse; den inciterende salsa, den hurtige jive, den elegante wienervals og den temperamentsfulde tango. Alle par skal på gulvet og dermed i direkte kamp om dommernes point og seernes sms-stemmer. Det bliver festligt, men også nervepirrende for de 11 par, som alle kæmper for at undgå omdansen.