Bliver det Sara Maria Franch-Mærkedahl & Silas Holst eller Johannes Nymark & Claudia Rex, der løber med titlen, æren og trofæet? I 12 uger har de knoklet i træningslokalerne og dystet på dansegulvet, og nu er de klar til finalen. I den anledning er ´Vild med dans´ rykket til Horsens Forum. De to finalepar skal dyste i en dans, seerne har valgt, i showdans og ikke mindst i freestyle. Finalen byder på et gensyn med alle sæsonens par, der hver især skal vise en bid af deres yndlingsdans. Claus Elming og Sarah Grünewald er klar med et brag af et finaleshow, og dommerne er parate med sæsonens sidste, skarpe kommentarer, og det er seernes sms-stemmer, der afgør, hvem der vinder.