Kendte danskere i direkte dansedyst - semifinalen. Sammen med deres professionelle dansepartnere er Mie Skov, Allan Simonsen og Uffe Holm nået frem til semifinalen, hvor det skal afgøres, hvilke to par der skal mødes i finalen. Dommerne har mulighed for at sammenligne parrene i den første dans, hvor den står på flot, fejende og hurtig wienervals. Bagefter introducerer "Vild med dans" en helt ny udfordring, hvor hvert par får hjælp fra en tidligere professionel deltager i konkurrencen. Hvert semifinale-par skal på gulvet i en såkaldt triodans, hvor trin og samarbejde skal gå op i en højere enhed, når hver par for en enkelt aften bliver til en trio.