Ti helt uprøvede deltagere har sagt ja til at træne sig op til latin- og standarddans sammen med hver sin professionelle danser. Du kan glæde dig til at følge både sportsfolk, skuespillere, værter, influencere og en bakkesangerinde i de svære discipliner, ligesom der i år også er en ny professionel danser med i 'Vild med dans'-familien. Glæd dig til cha-cha-cha, tango, vals, quickstep og pasodoble på denne premiereaften!