Vi løber som aldrig før, og vi køber mere sundt end nogensinde. Vi er kort sagt vilde med sundhed. Resultatet er, at mange danskere lever ekstremt sundt, men for nogle bliver det faktisk for meget af det gode.
Der er mange danskere, som bruger medicin mod andet end hovedpine og hjerteproblemer. Niels går på universitetet, og for at klare sig til eksamen tager han f. eks. piller, der er beregnet til patienter med ADHD. Og det kan få alvorlige konsekvenser at misbruge medicin som præstationfremmende middel.
Vi valfarter til spillemaskinerne, vædder på nettet og bruger penge på poker. For nogle danskere er det ligefrem blevet en levevej. Der er dem, der køber et skrabelod eller en lottokupon i håbet om den store gevinst.
Kosmetiske operationer har altid været kvindernes marked, men nu vil mændene også være med. Michael fra Kolding er 20 år og har et helt almindelig udseende. Alligevel har han valgt at lægge sig under kniven og få en hårtransplantation. Men hvad betyder det egentlig, at mændene nu også vil forskønnes?
Der er dem, der installerer tyverialarmer for at føle sig sikre. og så er der Morten og Sine, der er gået adskillige skridt videre. De sover bag pansrede ruder og rullegitre hver nat. Der bliver sat rekorder i salg af sikkerhedsudstyr til private hjem, men hvorfor er vi blevet så bange?
Niklas har en af de fineste universitetsuddannelser, man kan få. Samtidig har han et enormt behov for at blive set, og hans store drøm er at medvirke i et af tidens hotte reality programmer. Livet som kendis er blevet en drøm, du kan nå. Men hvorfor er det så vigtigt at være på?