Tage Lyneborg bor i Frederiksstaden (i nærheden af Amalienborg) i en 300 kvm, næsten tom, fyrstelig lejlighed med smukt lys sydvendte palævinduer. Tage Lyneborg er medlem af inderkredsen i dansk arkitektur, han er med til at stå vagt om en speciel dansk smagskultur, der har rødder over 200 år tilbage i tiden. Og han er også en af de få, der ved hvad det vil sige at bygge en rigtig luksusvilla.