I dette afsnit er vi med til en dramatisk udrykning til Nørrebro, hvor en ung mand er blevet skudt i brystet. Skyderier er blot en af mange farlige situationer, som en ambulancelæge skal være rustet til i de hårde områder i København. Den rå vold er optrappet de seneste år - og ofte må redningsfolkene tænke på deres egen sikkerhed, før de kan yde den nødvendige hjælp.