Home / Series / De Unge Mødres Drøm / Aired Order / Season 2 / Episode 2

2. Afsnit

I dette afsnit af De unge mødres drøm skal 24-årige Katherina Pedersen, der drømmer om at lykkes med kærligheden, have sin første af fire store udfordringer. Dermed får hun som den første af pigerne mulighed for at få bogstavet ¿D¿ til sit armbånd. De næste fire måneder går jagten ind på at erobre de øvrige tre bogstaver, der vil fuldende ordet DRØM i armbåndet. Katherinas ekspert, parterapeut Rikke Thuesen, har fundet på en snydeopgave, der går ud på, at Katherina, som normalt overlader al ansvar til kæresten Peter, skal gøre lejligheden klar til salg. Og hun får kun én uge til det. Katherina er i chok og ved hverken, hvor hun skal begynde eller slutte. 19-årige Line Cecilie Sørensen har aldrig været i nærheden af hverken stemmetræning eller sangteknik. Men det skal hun nu. Hun tager med sin ekspert, sangerinden Monique, til Århus, hvor hun også skal have målt sin lungekapacitet. Og konklusionen er klar. Line Cecilie må ofre cigaretterne, hvis hun vil opnå drømmen om at blive sangerinde. 24-årige Christina Thorsen, der drømmer om at tabe sig 20 kilo, får også en meget alvorlig besked af sin læge. Christina vejer 101 kg og må indse, at hendes usunde livsstil har givet hende forøget risiko for alvorlige sygdomme. Hjemme i Randers gennemgår hendes ekspert Chatlotte Bircow skuffer og skabe, og Christina, der normalt drikker 6-8 liter cola om dagen, må nu erkende, at det skal være slut med de søde og fede fristelser.

dansk
  • Originally Aired March 9, 2011
  • Runtime 40 minutes
  • Network Kanal 4 (DK)
  • Created March 3, 2013 by
    Administrator admin
  • Modified March 3, 2013 by
    Administrator admin