I starten af parforholdet er kvinden sød, forstående og overøser manden med ros. Men så snart hun har fået skovlen under ham, forvandler hun sig til en kontrolfreak. Hun bestemmer alt fra indretning til rengøring, mens manden føjer kvindens krav.
I starten af forholdet er kvinden rummende og accepterende i forhold til mandens behov. Men lige så stille begynder hun at kontrollere hans gøren og laden. "Skal du nu ud igen"? Eller: "Fodbold i parken? Nej, På lørdag skal vi til fødselsdag hos min mor." Før manden ser sig om, er venner, mandehørm og fritidsinteresser erstattet af familieliv og daglige gøremål, og hans frirum er toilettet.
Når mænd har leveret den klat, der skal til, for at kvinden kan få sine ønskede børn, så har han samtidig sendt en benhård boomerang af sted, som snart vil ramme ham selv lige i nakken. Kvindens interesse, beundring og omsorg flytter langt væk fra manden og er nu kun målrettet børnene. Samtidig dominerer hun eneherskende kontrollen med børnene og deres opdragelse, alt imens hun brokker sig over, at han ikke gør noget. Og når han så endelig vover sig ud i at smøre madpakke eller give børnene tøj på, ja så er hun der som en høg: "Hvordan kan du sende hende af sted i det tøj?"
I starten kommunikerer det forelskede par helt fint, men snart begynder hun at udvikle en særlig nultolerance overfor...ja, sin mand! Hvert eneste fejltrin bliver kommenteret, og snart er han forfulgt af en konstant summen af brok. Hun forventer at han læser hendes tanker, men vé den mand der gætter forkert. Straffen falder prompte: Verbale afklapsninger og kolde afvisninger.
I starten af forholdet slår det gnister mellem manden og kvinden. Men i takt med at tøjvask, børn og aftensmad højprioriteres, forsvinder gnisten og lysten gået tabt. Både hos kvinden, men også hos manden som med fjernbetjeningen i hånden affinder sig med, at konen falder i søvn på sofaen hver aften.
Fra første færd vil kvinden arbejde målrettet på at få lavet om på alt det hun forelskede sig i. Hun starter blidt, men før manden får set sig om, så er lillefingeren blevet til en overarm. Han sidder ned og tisser og kører rundt i en Berlingo - og hele hans maskuline identitet sejler afsted i rum sø.... Er det ved at være tid til et mandeoprør?