Grev Rabsenfuch kommer tilbage til slottet og fortæller, at freden med nabolandet Montania er sikret, men at de skal betale kongens vægt i guld som krigsskadeerstatning. Jægeren Valentin kommer til slottet for at søge job. Nisserne, der bor på loftet på slottet, skifter deres grønne nissehuer ud med de røde huer, som de bruger til jul.
Rigsfrøken Fedorika foreslår sin bror kongen, at han skal på slankekur, for så skal der ikke så meget guld til at veje ham op. Kongen mener ellers, at han er netop så tilpas trivelig, som man må forlange af en rigtig konge. Jægeren Valentin er ansat til at passe prinsesse Miamajas hest, og det gør han så grundigt, at ingen tør røre den. Prinsessen udgiver sig for at være sin kammerterne og begiver sig ned i stalden.
Kongen skal tabe sig, men det eneste han taber er sit gode humør. Han slår i bordet og forlanger, at hele slottet skal på slankekur med ham. Men nisserne på loftet kan ikke lide slankekost.
Jægeren Valentin bliver kaldt op til prinsessen, som vil lave sjov med ham. Det er derfor kammerpigen Sibbe, der har fået Miamajas krone på hovedet. Hoffolkene gør nar af den fattige jæger, men så bliver Valentin vred.
Baron Wiessenwass fra Montania kommer på besøg for at se, hvordan det går med at skaffe kongens vægt i guld. Nissen Mirko, som er bror til nissefar, er blind passager i baronens karosse. Han er flygtet fra Montania, for derovre har de forbudt nisser.
Kongen håber på, at årets høst kan hjælpe ham ud af kniben, men rigsråden har skumle planer med kornpenge, og da skatkisten bliver åbnet, ligger der kun en lille håndfuld guldmønter på bunden langtfra nok til at veje kongen op.
Slotsalkymisten Astralius prøver på at fremstille guld, men stærke kræfter modarbejder ham. Prinsesse Miamaja beder Valentin om at sætte mad op til nisserne. Valentin tror ikke på nisser, men oppe på loftet sker der mystiske ting.
Alkymisten Astralius opfinder en drik, der skal få kongen til at falde i søvn, for når man sover, så spiser man ikke, og så bliver man tynd. Uheldigvis er der en helt anden, som kommer til at sluge sovedrikken.
Nissen Mirko har hjemve og trænger til at blive muntret op. Nissefar Magnum tager ham med på en rigtig drilletur, og snart står slottet på den anden ende. For en rigtig nisse er af natur en drillepind.
Baron Wiessenwass kommer atter på besøg fra Montania, og Kongen må nødtvungelt indrømme, at det går dårligt med at skaffe guldet. Baronen kommer med et overraskende tilbud: han vil stryge hele gælden. Men der er selvfølgelig en betingelse.
Prinsesse Miamaja låser sig inde på sit kammer og nægter at komme ud igen nogensinde. Kongen må stå uden for døren og banke på, men Fedorika formaner Miamaja: prinsesser skal gifte sig med prinser. Det er det, man har prinsesser til.
Nisserne smugler mad op i tårnværelset til Miamaja og hendes kammerpige, der har låst sig inde. Montania forlanger prinsessen eller guldet, og det skal være inden jul. Så får kongen en glimrende ide: han laver en ny lov om julen.
Kongen har afskaffet julen. Julehjerter, juleøl og alt, hvad der har med jul at gøre, er forbudt. Der må heller ikke sættes mad ud til nisserne mere. Men så slår nissefar Magnum i bordet.
Nisserne er trætte om morgenen, for hver nat har de travlt med at hænge julepynt op, som menneskene om dagen river ned.
Nissefar Magnum arbejder på at lave guld, men Astralius gør en ny opfindelse: den gyldne pilekvist, som har den evne, at den uimodståeligt drages mod det ædle metal, om det så aldrig er så godt gemt. Grev Rabsenfuchs får nervøse trækninger.
Takket være kuglerammen, som Valentin har skænket prinsesse Miamaja, får hun mistanke til rigsrådens regnskaber. Men hvordan skal hun få fat i nøglen til rigsskabet, som grev Rabsenfuchs vogter over som en drage.
Kongens soldater får hver en gylden pilekvist i hånden og bliver sendt ud for at søge efter guld. Lille Fimpe lister sig ind i alkymistværkstedet og begynder at røre i gryderne. En grøn røg stiger op og breder sig over hele slottet, og den røg har en ganske særlig virkning.
Lille Fimpe får skænd af nissefar Magnum, fordi han har pillet ved gryderne i laboratoriet. Baron Wiessenwass, som er på besøg fra Montania, bliver forkølet og må flygte over hals og hoved.
Vejret er forkert for julemåneden. Til gengæld er det som skabt til en rigtig ridderturnering. Rabsenfuchs opfordrer sin brorsøn til at gøre sine hoser grønne hos prinsessen. Men Miamaja er meget lattermild.
Prinsesse Miamaja rider til skovs med jægeren Valentin for at se på en rævegrav. Da de skal hjem til slottet, er deres heste forsvundet på mystisk vis. En pibende snestorm overfalder dem.
Jægeren Valentin bliver sat i fangehullet, mistænkt for at være spion. Prinsesse Miamaja forlanger, at hendes redningsmand straks skal løslades. Men da kongen går ned for at tale med Valentin, ligger de tomme lænker på gulvet.
Jægeren Valentin bliver dømt fra livet som spion, og samtidig får kongen at vide, at fjenden er på vej mod slottet med en stor overmagt. Nisserne pakker deres ejendele sammen og gør sig rede til at flygte, for krig er ikke noget for ordentlige nisser.
For at redde slottet har prinsesse Miamaja sagt ja til at trolove sig med den fremmede prins fra Montania. Valentin sidder atter lænket i fangekælderen hos Christopher Tårngemmer. Gennem det tilgitrede vindue opdager han nogle små væsener med røde huer, som hopper rundt udenfor på voldgravens is.
Nisserne har fundet kornpengene for næsen af rigsråden, men inden de når frem med den tunge skatkiste, har prinsessen givet sit ja til den fremmede prins. Hvordan skal prinsessen blive glad igen? Og hvordan skal nisserne få julen tilbage? Den amulet, som Miamaja bærer om halsen, spiller en vis rolle.